• Iran sendte hundredevis af droner og missiler mod Israel. Men markederne er ligeglade

    Source: BDK Finans / 15 Apr 2024 04:10:48   America/Chicago

    Det danske marked er åbnet en anelse i grønt, og det ser bredt set pænt og roligt ud. Det samme gælder for det europæiske marked generelt samt det amerikanske formarked. Det sker på trods af Irans massive angreb på Israel i weekenden, som ellers har haft skabt nervøsitet for at skabe rystelser på markederne. »Overordnet set så er det her et udtryk for, at investorerne ikke for alvor er meget nervøse for den her er første fase af en yderligere eskalering i Mellemøsten,« siger Per Hansen, som er investeringsøkonom i Nordnet. Han peger også på, at Mellemøsten altid er et sted, hvor tingene er destabiliserede, og det er markedets reaktion mandag morgen endnu en gang et eksempel på. Aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen beskriver den danske åbning ovenpå weekendens angreb som »meget afdæmpet« – og det er ikke overraskende, vurderer han: »Aktiemarkedet har over den seneste periode været ekstremt resistent over for alt, hvad der minder om dårlige nyheder. Det er en meget behersket markedsreaktion,« siger han. Grunden til at aktiemarkedet ser så roligt ud her til morgen ovenpå weekendens store angreb handler om en tiltro fra investorer, siger Per Hansen: »Under overfladen og under alle de her spændinger, vi ser i Mellemøsten, er der faktisk fra investorernes side en tiltro til, at konflikten ikke eskalerer helt vildt.« Tilpasning allerede før angrebet Irans angreb på Israel kom ikke som en overraskelse – hverken for israelerne eller for de finansielle markeder. Blandt andet havde USA advaret om et nært forestående angreb. Meget af markedsreaktionen og tilpasningen kom derfor allerede fredag, hvor amerikanske aktier eksempelvis lukkede med pæne fald. På det europæiske marked er både Storbritannien og Norge åbnet i rødt her til morgen, som henholdsvis har stor minedrift og produktion af olie. I skrivende stund er Storbritannien nede med 0,41 procent og Norge med 1,18 procent. Hvis de to lande ikke helt nåede med i tilpasningen inden weekenden, kan det være, at det er det, som kan ses her til morgen: »Måske kan man sige, hvis ikke de sådan for alvor nåede at få den der lidt negative udgang fra før weekenden, så kan det spille lidt ind her til morgen,« forklarer Per Hansen. https://www.berlingske.dk/oekonomi/iran-sendte-hundredevis-af-droner-og-missiler-mod-israel-men-markederne
Share on,